Mange producenter af sæbespåner tilføjer kemiske tilsætningsstoffer, tag derfor følgende forholdsregler, når du køber sæbespåner.⁃ Brug hvide/naturlige sæbespåner, aldrig brun sæbespåner
- Brug aldrig sæbespåner, der indeholder blegemiddel eller glycerin
- Brug aldrig sæbespåner, der indeholder parfume
Er du i tvivl, så vælg hvide økologiske sæbespåner, som er allergitestede
Kontakt butikken hvis du er i tvivl om korrekt rengøring eller efterbehandling af netop din sofa eller seng.
ALMEN VIDEN
Er det et hjem med stor trafik af gæster, børn, hunde, katte osv., vil både skum og betræk slides hurtigere, end i hjem hvor møblerne kun bruges 1 - 2 gange om ugen. Når vi sidder i møblerne, kommer kroppen i tæt kontakt med betrækket og dermed kan sved påvirke kunstig læder og stof. Sørg derfor altid for en grundig rengøring af polstermøblerne. Undgå at spilde på betrækket, da selv små mængder fedt kan starte en nedbrydningsproces. Vær opmærksom på, at alle møbler påvirkes af sollys og selv det mest farveægte polster falmer. Beskyt derfor altid møblerne mod direkte sollys. Også påklædningen påvirker sliddet på møbelbetrækket. Specielt groftvævet cowboystof, der også kan give farveafsmitning, ligesom metalnitter på tøjet kan slide på møblet. Langt de fleste nye møbler vil afgive noget lugt. Dette er helt normalt og er ikke sundhedsskadeligt, og vil være noget der aftager, i takt med at møblet anvendes.